bør have krisehjælp
liberaliseringen af verdens-
handelen
Globaliseringschef
Dansk Erhverv
handelsorganisationen WTO be-
kræfter den fornemmelse, erhvervs-
livet har haft gennem længere tid:
Verden er ramt af protektionistiske
strømninger. Som reaktion på den
globale krise lukker lande og han-
delsblokke sig om sig selv. Det ska-
ber problemer i verdenshandelen,
der kan vare ved - også lang tid efter
at krisen er overstået.
Verdenshandelen forventes at falde
med hele 9 % i 2009. Det har skabt
panik, og mange lande og handels-
blokke reagerer ved at beskytte deres
økonomier mod udefrakommende
konkurrence. En hovedindikator er
brugen af de såkaldte antidumping
undersøgelser, der har været for ned-
adgående i snart 10 år. Fra 2007 har
der dog pludselig været en stigning på
mere end 25 %, og det fortsætter.
EU gør flittigt brug af dette protektio-
nistiske instrument og har fra 2007-
2008 fordoblet brugen. Det er et pro-
blem for en åben økonomi som den
danske. Antidumping told og kvoter
betyder, at danske virksomheder får
sværere ved at producere varer i for
eksempel Kina, hvilket er altafgø-
rende for vores konkurrenceevne.
Et andet område, der er ramt, er
toldsatser. De er ellers i mange år
blevet reduceret eller fjernet på den
globale markedsplads. Nu er der
flere eksempler på stigende toldsat-
ser. For eksempel har Sydafrika
meldt ud, at man ikke ser nogen
grund til at holde landets told under
det niveau, som WTO har sat som et
maksimum. Hvis alle lande begynder
satser og maksimale tilladte toldsat-
ser, så vil det betyde en tilbagerullen
til et dyrt handelssystem, som for
blot få år siden var svært at forestille
sig. Verdenshandelen vil blive alvor-
ligt påvirket.
Dilemmaet er, at regeringer på stribe
indfører tiltag, der skal stimulere
den indenlandske efterspørgsel. Det
står i et modsætningsforhold til stig-
ningen i tiltag, der decideret hæm-
mer den internationale efterspørg-
sel. Der ville være meget at vinde ved
også at give den internationale efter-
spørgsel et skub. WTO vurderer, at
hvis den foreslåede aftale om libera-
lisering inden for landbrug og indu-
stri blev gennemført, så ville den glo-
bale private efterspørgsel stige med
USD 150 milliarder. Liberaliseringer
af tjenesteydelser ville betyde en
mindst lige så stor stimulus.
Der er dog ingen tegn på en politisk
løsning. Doha-runden i WTO, der
skulle resultere i et nyt og friere glo-
balt marked, har ligget stille i et år.
Der er trods de obligatoriske mini-
stermøder ingen tegn på snarlige
fremskridt. Senest er frihandelsfor-
handlingerne mellem EU og ASEAN
brudt sammen. Det er et problem for
EU, hvis vi ikke får skabt bedre be-
tingelser for samhandel med en han-
delsblok, der rummer nogle af frem-
tidens vigtigste samhandelspartnere.
En venten på globale handelsaftaler
må dog ikke være en sovepude for
den danske regering. Der bør ydes
krisehjælp til dansk erhvervsliv, der
kæmper en hård kamp for at holde
fast på markedsandelene rundt om-
kring i verden. Samtidig skal det
danske pres i EU for at tegne en linje,
der stimulerer verdenshandelen,
være stærkere end nogensinde før.
der har betalt for lidt
arbejdet for en nu vedtaget
lovændring, der gør det
muligt at få udleveret navn
og adresse på personer, der
er kommet til at betale for
lidt med kreditkortet
konto, eller hvis man som forret-
ningsdrivende kommer til at taste et
mindre beløb på dankortterminalen,
end varen koster, har man hidtil haft
stærkt begrænsede muligheder for at
forfølge skyldneren.
Men det er der nu rådet noget bod
på. Folketinget har med virkning fra
den 1. juli 2009 ændret lov om fi-
nansiel virksomhed. Pengeinstitut-
terne kan fremover give en betalings-
modtager oplysning om identiteten
på kunder, der har betalt for lidt med
deres kreditkort. Det samme gælder
ved andre overførsler, for eksempel
via netbank.
Politikerne har altså valgt at tage
større hensyn til den person, som ta-
ber penge ved en fejloverførsel, end
den, der muligvis er blevet beriget.
Det sker ved, at man får mulighed for
at få oplyst navn og adresse på perso-
nen.
mode det kortudstedende pengein-
stitut om navnet på en kortindeha-
ver, der har betalt for lidt. Derefter
forelægger pengeinstituttet sagen for
sin kunde med en rimelig frist - anta-
gelig 14 dage - til at tage stilling til,
om vedkommende frivilligt vil betale
beløbet for at undgå at få sin identi-
tet røbet over for betalingsmodtage-
ren.
Dansk Erhverv har længe arbejdet
for lovændringen, og den glæder der-
for advokat Lars Quistgaard Bay:
"Vi har ganske vist hørt bekymringer
om, at der vil være kunder, som over
for deres pengeinstitutter vil be-
nægte, at de har betalt for lidt. Pen-
geinstitutterne kunne i disse tilfælde
vælge at tro på egen kunde og derfor
ikke give identitetsoplysningen. Vi
regner imidlertid indtil videre med,
at loven i langt de fleste tilfælde kom-
mer til at fungere efter hensigten.
Men skulle virksomhederne opleve
problemer, hører vi meget gerne
herom," siger han.
Der er dog en enkelt væsentlig be-
grænsning i de nye regler. Hvis en
kunde har navne- og adressebeskyt-
telse efter lov om Det Centrale Per-
sonregister, kan pengeinstituttet
ikke videregive oplysninger om den
pågældende.