background image
Efter Retten i Lyngbys lange fæng-
selsstraf til Stein Bagger venter nu
erstatningssagen, som kurator Boris
Frederiksen vil anlægge mod IT Fac-
torys bestyrelse og revisionsinstitut-
tet KPMG.
Der er lagt op til, at Boris Frederik-
sen vil gå efter et stort trecifret mil-
lionbeløb i erstatning for at få nogle
af de 830 svindelmillioner tilbage.
Denne sag er ikke så kulørt som
straffesagen - men mindst lige så vig-
tig.
Begge parter kan finde argumenter
for deres synspunkt i straffesagen.
KPMG vil givet argumentere hårdt
for, at man har rettens ord for at
være ført bag lyset af en svindler.
Man vil bruge Stein Baggers oplys-
ninger om, at man ikke umiddelbart
kunne se, hvad det var for noget soft-
ware, som var indeholdt i leasing-
kontrakterne. Det skulle man om i
bilagene for at finde.
Det bliver interessant, om bestyrel-
sen og KPMG vil spille på samme
hest, eller bestyrelsen vil pege på re-
visionen som den store synder. Boris
Frederiksen kan måske bruge det,
hvis sammenholdet krakelerer. Ku-
ratoren vil profilere sin sag på, at det
netop er grunden til, at vi har reviso-
rer - at de skal afsløre svindlerne.
Asger Jensby ligger i forvejen ned
økonomisk, så der er næppe meget at
hente hos ham. Men sagen er allige-
vel vigtig, fordi den kan give yderli-
gere store buler i Jensbys stærkt
ramponerede image som IT-iværk-
sætter. Det utrolige spørgsmål til
Jensby er, hvordan en virksomhed,
der på et tidspunkt var vurderet til 6
milliarder kroner, kunne være byg-
get på varm luft, uden at han opda-
gede det.
Et mindst lige så spændende spørgs-
mål er, om erstatningssagen mod
KPMG og IT Factorys bestyrelse bli-
ver ført til ende, eller om der kom-
mer et forlig udenfor.
For dem, der ikke kan nøjes med er-
statningssagen, kommer voldssagen
mod Stein Baggers forretningsfor-
bindelse, Allan Vestergaard, oven i
hatten.
Stein Bagger vil vedligeholde sit
brand som en af Danmarks helt store
svindlere i liga med selskabstøm-
mere, Alberti, Thorsen og Trads
langt ind i det nye årti.
Af Ole Krohn
Finansredaktør
TV 2 News
Bagger sagen Part 2
DANSK ERHVERV. BØRSEN. 1217 KØBENHAVN K . WWW.DANSKERHVERV.DK
næsten voksen
PP
DANMARK
Magasinpost UMM
ID-nr
. 42517
DANSK ERHVERV
klumme
17.-19. juni 2009
Medarbejdere over 40 er de mest loyale og har et minimum af fravær. (Tegning: Lars Andersen).
578053 Erhvervsavis 16 12/06/09 14:28 Side 16