økonomiske nyheder synes
at have negativt fortegn, er
der alligevel enkelte posi-
tive overraskelser med stor
betydning for dansk øko-
nomi
har spredt sig med stor hastighed
som ringe i vandet på verdensmarke-
derne. Ingen lande går ram forbi.
Der opleves fald i bruttonationalpro-
duktet, stigende ledighed, stigende
offentlige underskud etc. verden
over. Hvordan det vil gå for dansk
klimastrategi er lige på
trapperne. Dansk Erhverv
har deltaget og anbefaler
en ambitiøs strategi med
fokus på det samlede
erhvervsliv
landegrænser, og samarbejdet om at
løse udfordringerne er i stigende
grad blevet globalt. Internationale
topledere har for nylig meldt sig klar
til at tage del i arbejdet, og det er nu
mere sandsynligt, at der opnås en in-
ternational klimaaftale i København
til december i år. Det er i den kon-
tekst, vi skal læse og forstå den kom-
mende danske klimastrategi:
"Vi skal bruge klimadagsordenen of-
fensivt til at skabe grundlag for vækst
i hele erhvervslivet og dermed på
tværs af sektorer og brancher. Kli-
maindsatsen skal gælde bredt og
ikke bare for de klimavirksomheder,
mærket vis har udviklet en dansk
eksportprofil med energiteknologi-
ske produkter," siger direktør Kim
Munch Lendal, Dansk Erhverv, og
fortsætter:
"Det er positivt, at vi har spidskom-
petencer på de områder, og dem skal
vi holde fast ved. Men hvis vi fortsat
skal være med i front på klimaområ-
det, bliver vi også nødt til at tænke i
en bredere dagsorden. Vi har gen-
nem hele processen omkring er-
hvervsklimastrategien anbefalet, at
der kommer bredde i indsatsen, så
den involverer det samlede erhvervs-
liv, borgerne og det offentlige. Vi skal
være en nation af klimavidende men-
nesker, og det fordrer, at vi tænker
bredt."
klimavidende mennesker,
og det fordrer, at vi tænker
bredt."
Den kommende erhvervsklimastra-
sætte fokus på de områder, som
fremover skal tegne Danmarks styr-
ker inden for klimaområdet. Vi skal
nuancere den traditionelle tænkning
med fokus på eksport af fysiske va-
rer. Det skal ske ved at opbygge et
parallelt indsatsområde, hvor vi sik-
rer, at klimaudfordringen indtænkes
strategisk i forretningsmodellen på
tværs af brancher - herunder rådgiv-
ning, handel og turisme. Samtidig er
det vigtigt at sikre ens rammevilkår
og betingelser for erhvervslivet. En
af de store udfordringer bliver at
sørge for, at grønne afgifter ikke
skævvrider konkurrencen. Det gæl-
der såvel på tværs af landegrænser,
hvor vi skal søge at få etableret fælles
kvotesystemer, som nationalt for at
sikre, at enkelte brancher ikke bliver
belastet hårdere af den samme kli-
mabelastning.
"Det er vigtigt, at den grønne vækst-
bølge, vi ser i alle vore brancher, får
mulighed for at udfolde sig. Der er al-
lerede mange initiativer blandt servi-
ceerhvervene, som vi med fordel kan
høste erfaringer af. Erfaringerne kan
anvendes eller tilpasses andre bran-
cher eller udvikles til nye forret-
vi kan samle nationalt såvel som glo-
balt, vigtig for udviklingen af fremti-
dige erhvervspotentialer på klima-
området. Bredden i klimaindsatsen
vil være med til at understøtte vækst
i erhvervslivet og samfundet samt
bygge videre på de danske traditio-
ner og styrkepositioner, vi allerede
har på klimaområdet," pointerer
Kim Munch Lendal.
seneste analyser på:
hænger primært af privatforbruget
herhjemme og vores eksport. Der er
gjort meget for at stimulere det dan-
ske privatforbrug, og tiltagene be-
gynder at virke. Men dansk eksport
kan ikke i samme grad påvirkes di-
rekte. Den bestemmes i høj grad af
den krisehåndtering, som foregår i
vore samhandelslande.
Som en lille åben økonomi er Dan-
mark meget afhængig af udviklingen
hos vore største samhandelspart-
nere. I de fem største samhandels-
lande er der ligesom i Danmark
iværksat betydelige stimuluspakker
for at understøtte forbruget. Til trods
for det forventer Dansk Erhverv, at
den samlede eksport i 2009 vil falde
med 5,5 %. Der er allerede sket en
hård opbremsning i dansk eksport - i
perioden fra december 2008 til fe-
bruar 2009 er eksporten faldet med
14,5 %.
Samtidig er dansk eksport ramt af
største eksportmarkeder, hvilket har
forringet konkurrenceevnen. Dan-
marks største eksportmarkeder er
Tyskland, Sverige, Storbritannien,
Norge og USA i nævnte rækkefølge,
og det er først og fremmest ekspor-
ten til Sverige, Storbritannien og
Norge, som er faldet. Det skyldes i
høj grad et betydeligt fald i valuta-
kurser, mens eksporten til Tyskland
og USA har klaret sig bedre.
redder USA-eksporten
Det er netop eksporten til Tyskland
og USA, som også fremadrettet for-
ventes at holde hånden under en
stærkt faldende dansk eksport. I
2009 forventes et fald i eksporten til
Tyskland og USA på henholdsvis 2,4
% og 1,8 %. For Sverige, Storbritan-
nien og Norge forventes fald på hen-
holdsvis 10,5 %, 7,4 % og 4,0 %.
For Tysklands vedkommende er det
især forbrugerne, som hjælper os.
Tyske forbrugere har prøvet lidt af
sving som for eksempel danskerne.
Tyskerne har været vant til en hal-
tende økonomi og høj ledighed,
hvorfor de ikke er så tilbøjelige til at
ændre deres forbrug på grund af den
nuværende situation.
For USA's vedkommende er det eks-
portsammensætningen, som gør, at
vi ikke oplever et større fald. Dansk
vareeksport til USA er præget af rela-
tivt konjunkturresistente produkter
som medicinalvarer og produkter re-
lateret til vindenergi. Sidstnævnte er
netop et område, hvor USA vil inve-
stere stort de kommende år.
Der er i denne tid mange negativt la-
dede nyheder, men dog også enkelte
lysere tendenser som afhjælper, at
bunden bliver slået helt ud under
dansk eksport.
international klimaaftale i København til de-
cember i år, mener Dansk Erhverv.