ud i det pulserende erhvervsliv, lyder
der ofte spørgsmål som: "Hvorfor
skriver I altid så negative historier?"
og "Hvorfor skal I nu også skrive kri-
sen dybere, end den egentlig er?"
Hos mange er der et stort ønske om,
at pressen skal hjælpe til med at få
krisen til at gå over. Der synes at
være en tro på, at hvis bare medierne
ville dække de små lyspunkter mere
positivt, så ville krisestemningen
tippe over til noget mere optimistisk.
Pressen beskyldes for eksempel for
at have bidraget til, at kunderne hol-
der sig væk fra butikkerne og kun kø-
ber det billigste og allermest nødven-
dige.
Men selv om mange journalisters
om, at artikler og indslag giver ind-
flydelse - nogle søgte sågar ind på
journalistuddannelsen for at komme
til at agere som den 4. statsmagt - så
rækker vores magt trods alt ikke til at
rokke krisen ud af stedet.
Hvis den gjorde, ville det være brud
på alle klassiske journalistiske prin-
cipper, hvis vi bevidst gjorde os til in-
formationsmedarbejdere for den
gode sag: At vende recessionen.
Hvis kvalitetsmedier skal have deres
berettigelse i et samfund, som svøm-
mer i en global overflod af informa-
tion, må vi nødvendigvis praktisere
kritisk journalistik. Det er vores vig-
tigste opgave at identificere de brodne
kar og oprulle sager, hvor der er "no-
der iagttagelse af fairness spilleregler.
Dette behov har vist sig ekstra tyde-
ligt efter finanskrisen, hvor en stribe
ejendomsselskaber viste sig at være
skrøbelige og betændte konstruktio-
ner.
Hvis ikke pressen forstår at løfte
denne opgave, skal andre aktører
nok gøre det i fremtiden. Det er ikke
længere nødvendigt at råde over
trykpresser eller sendetilladelser for
at publicere indhold, som er efter-
spurgt af publikum.
Så der er gode grunde til, at medier
ikke altid skriver positive historier.
Erhvervsredaktør
Berlingske Business
(Tegning: Lars Andersen).