background image
Brian Würtz
Administrerende direktør
Dansk Data Display A/S,
Brøndby
Af Mette Marie Stæhr
Hvordan kan din branche hjælpe
virksomheder i forbindelse med den
økonomiske krise?
"IT spiller altid en markant rolle for
virksomhederne, og den er ikke ble-
vet vigtigere på grund af den økono-
miske krise. Der er IT inddraget i alt,
hvad virksomheden foretager sig.
Derfor er det vigtigt konstant at for-
bedre og optimere sine IT-proces-
ser."
Hvilke af branchens ydelser kan
være relevante i krisetider, og hvilke
er ofte oversete?
"Med videokonferencer og telepre-
sence kan personer holde møde uden
fysisk at befinde sig det samme sted.
På den måde kan en virksomhed
spare enorme summer både i form af
rejseudgifter og i form af den tid, det
tager for medarbejderne at rejse rent
fysisk. Vi oplever derfor også, at vore
ydelser er gået fra "nice to have" til
"need to have" - i hvert fald hos de
store virksomheder. Min fornem-
melse er, at det især er de mindre og
mellemstore virksomheder, der ikke
er opmærksomme på de store bespa-
relser, som brugen af eksempelvis vi-
deokonferencer og telepresence ville
kunne betyde for dem."
Hold dit niveau vedlige
Hvad er - set med dine faglige briller
- særlig vigtigt for den enkelte virk-
somhed at være opmærksom på un-
der en økonomisk krise?
"Det er væsentligt, at virksomhe-
derne holder fast i det langsigtede
perspektiv og ikke forsøger at afvige
mere fra den fastlagte strategi end
højst nødvendigt. Krisen slutter på et
tidspunkt - og på det tidspunkt bliver
det vigtigt, at man under krisen har
holdt sit niveau vedlige, at man har
foretaget de nødvendige investerin-
ger etc. Det kræver mod, omhygge-
lighed og at man ikke er angst for at
træffe beslutninger. Personligt tror
jeg ikke, at man som virksomhed kan
spare sig ud af krisen - det kan godt
være, at minimering af udgifter med-
fører, at man kommer gennem kri-
sen med skindet på næsen. Men hvor
står man så, når krisen er ovre? Med
overdrevne besparelser kan man ri-
sikere blot at udskyde sin virksom-
heds krise, fordi den barberede virk-
somhed ikke vil kunne klare sig i
kampen mod konkurrenter, når de
samfundsøkonomiske hjul igen be-
gynder at dreje hurtigt."
Hvilken værdi har din branches råd-
givning helt konkret for kunderne?
"Foruden de økonomiske og tids-
mæssige besparelser er der også hele
klimaspørgsmålet. Det er klart, at
virksomheder, der anvender video-
konferencer i stedet for at transpor-
tere medarbejdere i fly over Atlan-
ten eller i bil/tog over Storebælt,
nedbringer deres CO
2
-udslip med
enorme mængder.
Endelig er der den fleksibilitet - og
den øgede livskvalitet - som tilføres
virksomhedens medarbejdere. Fore-
stil dig, at du arbejder i en virksom-
hed, der har indført videokonference
- via dette konferenceredskab kan du
have formiddagsmøde med virksom-
hedens samarbejdspartnere i Delhi
om formiddagen, eftermiddagsmøde
med potentielle kunder i New York,
og du kan stadig nå hjem og putte
dine børn om aftenen. På den måde
skaber videokonferencer - der også
giver medarbejderne langt bedre
mulighed for at arbejde hjemme -
øget livskvalitet og hermed også øget
værdi for virksomhederne."
Interviewet er forkortet men kan i
sin helhed læses på:
Virksomheden kan ikke
spare sig ud af krisen
DANSK ERHVERV
VIDENSERVICE
5.-7. MAJ 2009
S 13
Brian Würtz, Dansk Data Display:
"Med overdrevne besparelser kan man risi-
kere blot at udskyde sin virksomheds krise."
Visioner og planer må ikke sættes i stå
Peter Trans
Administrerende direktør
Atea A/S, Ballerup
Af Mette Marie Stæhr
Hvordan kan din branche hjælpe
virksomheder i forbindelse med den
økonomiske krise?
"Krisen omfatter som udgangspunkt
flere aspekter af de udfordringer,
som Danmark står overfor. Sam-
menfattende er vores generelle ud-
fordring, at vi er nødt til at skabe en
højere produktivitet af vort arbejde
og vore investeringer. IT-branchen
har mange bud på, hvorledes der kan
skabes øget produktivitet i virksom-
hederne."
Hvilke af branchens ydelser kan
være relevante i krisetider, og hvilke
er ofte oversete?
"Specifikt for vore ydelser vil jeg
nævne to eksempler på, hvordan en
virksomhed via hensigtsmæssige IT-
løsninger kan øge medarbejdernes
produktivitet.
For det første skal alle medarbejdere
være en del af virksomhedens infra-
struktur, således at analoge arbejds-
gange kan konverteres til 100 % digi-
tale arbejdsgange. Vurderingen er, at
cirka 50 % af alle ansatte ikke er en
del af virksomhedens infrastruktur. I
kontakten med eller mellem disse
medarbejdere opstår der derfor ana-
loge arbejdsgange. Et eksempel er
tidsregistrering af sygefravær og an-
givelse af ferie.
Herudover bør en virksomheds med-
arbejdere kunne tilgå infrastruktu-
ren og deltage i videomøder med
både kolleger og eksterne interessen-
ter, uanset hvor denne medarbejder
befinder sig. Den tid, som vi bruger
på at bevæge os fysisk fra møde til
møde, er ekstrem uproduktiv."
Krisen varer ikke evigt
Hvad er - set med dine faglige briller
- særlig vigtigt for den enkelte virk-
somhed at være opmærksom på un-
der en økonomisk krise?
"Det er vigtigt at huske på, at en krise
heldigvis ikke varer evigt. Verden går
ikke i stå, og derfor må visionerne og
planerne heller ikke sættes i stå. Un-
der hensyntagen til, at der naturlig-
vis skal være penge i kassen, er det
vigtigt at fortsætte investeringer,
som med sikkerhed vil øge produkti-
viteten. Den, som tør forfølge øget
produktivitet, uanset om verden om-
kring én ryster, vil stå langt stærkere
end den, som ikke tør agere."
Hvilken værdi har din branches
rådgivning helt konkret for kun-
derne?
"Der er talrige eksempler på, hvor
branchens rådgivning skaber værdi
for kunderne. Desværre er der også
rigtig mange tilfælde, hvor det ikke
har skabt øget værdi. Det går godt,
når kunden og leverandøren er 100
% enige om behovet og forstår, at im-
plementeringen af IT næsten altid
fordrer ændring af arbejdsgange og
organisering. Hvis man eksempelvis
investerer i mobile arbejdspladser og
undlader at tillade hjemmearbejde
eller fastsætter unødvendigt skrappe
sikkerhedspolitikker, får hverken
virksomheden eller medarbejderne
glæde af investeringen.
Helt konkret anbefaler jeg mine kun-
der, at de skal investere i virtualise-
ring af alt - ikke kun storage og ser-
vere - men også pc-arbejdspladser.
De skal automatisere infrastruktu-
ren og implementere self-service sy-
stemer - ikke kun for at spare IT-res-
sourcer - men også for at øge
effektiviteten hos den enkelte bru-
ger. Derudover er det altid relevant
at sikre, at supply chain er optimeret,
således at indkøbs- og serviceleve-
rancerne er tilpasset virksomhedens
aktuelle behov."
Peter Trans, Atea:
"Udfordringen er at skabe en højere produk-
tivitet af vort arbejde og vore investeringer."
krisestyring
www.
videnguider.danskerhverv.dk
577784 Erhvervsavis 13 01/05/09 14:51 Side 13