bejdsgiverne stiller. I folkeskolen er
der stadig store udfordringer på in-
tegrationsområdet:
Undersøgelsen påpeger, at det er i
folkeskolen, kimen til arbejdskom-
petencerne skal lægges. Hele 53 %
af unge med ikke-vestlig baggrund
klarer sig dårligt, når det gælder de-
res læsekompetencer.
Rockwool Fondens Forskerenhed
har fastslået, at der er en lighed mel-
lem forældrenes tilknytning til ar-
bejdsmarkedet og deres børns læse-
færdigheder. Forskning viser, at især
moderens tilknytning til arbejdsmar-
kedet har stor betydning.
Til gengæld er der mange flere efter-
kommere, der bliver ansat i virksom-
hedspraktik. Den stigende tendens
ses som noget positivt, idet flere der-
med vil gennemføre en uddannelse.
tegrationsprocessen, er rammevilkå-
rene ingen indikator på succesraten.
dets rigeste og fattigste kommuner,
når det gælder antallet af ikke-vest-
lige indvandrere i arbejde. Forskel-
len ligger i antallet af indvandrere i
kommunerne.
I processen med at integrere folk,
der har været i landet under tre år,
klarer Albertslund kommune sig
bedst. Dens succes skyldes blandt
andet, at:
· Nytilkomne indvandrere har gode
få job.
på nettet.
været her i mere end 10 år, klarer
kommuner med færre indvandrere
sig bedst i beskæftigelsesintroduk-
tionen.
er førende på området. Kommunen
satser blandt andet på:
· Et godt OPS - offentlig-privat sam-
bredt udvalg af virksomheder til at
matche forskellige jobkompeten-
cer.
hjælper med at løse små forhin-
dringer og fastholde klienten i job-
bet.
ver beskæftigelsesintegrationspro-
cessen således:
· Aktiv start
· Virksomhedspraktik
· Introduktion til ordinært arbejde
· Ordinært arbejde.
er ansat i private virksomheder
sendte for nylig en ny analyse om-
kring ikke-vestlige indvandreres
tilknytning til arbejdsmarkedet.
Analysen er baseret på en undersø-
gelse over de sidste 10 år. Rapporten
tager udgangspunkt i tre former for
integration:
· Integration gennem arbejde
· Integration gennem uddannelse
· Integration gennem det offentlige
de fremskridt, integrationsarbejdet
har skabt, og de udfordringer, der
stadig skal imødegås.
private sektor en stor rolle, idet tre
ud af fire ikke-vestlige indvandrere i
arbejde er ansat i det private er-
hvervsliv.
I løbet af de sidste 10 år er denne
gruppe vokset fra at udgøre 2,7 % af
den samlede arbejdsstyrke i 1999 til
4,5 % i dag. Halvdelen af stigningen
skyldes kvinderne.
Selv om ledigheden blandt indvan-
drere fra ikke-vestlige lande er fal-
det, står 40 % af gruppen stadig
uden arbejde.
Dér, hvor integrationen via beskæfti-
gelse skal styrkes, er i de kommende
generationers tilknytning til arbejds-
markedet. Sammenligner man bor-
gere af etnisk-dansk oprindelse med
efterkommere fra ikke-vestlige lan-
de, har den sidste gruppe den lave-
ste tilknytning til arbejdsmarkedet.
lem uddannelse og øgede jobchan-
cer, påvirkes ikke af forskellen i etni-
citet. Indvandrere fra ikke-vestlige
lande har til gengæld problemer, når
virksomheder, indvandrerne finder et job.
Foto fra jobbørs i Dansk Erhverv.
(Foto: Jesper Brønnum).
frem til, at gruppen af ikke-vestlige indvan-
drere ansat i det private erhvervsliv er vokset
fra at udgøre 2,7 % af den samlede arbejds-
styrke i 1999 til 4,5 % i dag.