background image
Fylde (serier)
Start med Excel97DK ­ 16-09-97 ­ 21:51
22
Tal og formler i budgettet
Klik tilbage på Ark 1, hvor tal og formler skal
indtastes. Skriv tallene uden på nuværende tids-
punkt at tænke på formateringen.
Vi starter med lønningerne:
1. Herren i huset har en månedlig nettoindtægt
9585 kr. Indtast beløbet i C4.
2. Husets frue tjener netto 10250 kr. Indtast
beløbet i C5.
3. Kopiér begge lønninger til de resterende
måneder (
Ctrl+C
, markering
og
Enter)
.
Formlen for Indtægter i alt skal indtastes i C6
og kopieres. Formlen kan udtrykkes som
=C4+C5, men denne vil ikke være tilstrækkelig
fleksibel. Skal du senere indsætte flere rækker
med indtægtsposter, vil disse ikke være med i
sammenlægningen. Bruger vi i stedet funktionen
=SUM(C4:C5), vil alle senere indsatte rækker
mellem række fire og fem altid blive medregnet.
Det vil du se senere.
Du kan bruge knappen Autosum, men prøv lige
tasterne her:
1. Placer markøren i C6.
2. Tryk på
Alt+=
og formlen er klar:
3. Tryk på
Enter
og kopiér formlen til de andre
måneder.
Huslejen for vores fiktive families lejlighed er
konstant, mens varme og elektricitet er baseret på
et fordelingstal. Huslejen udgør 3875 kr. pr.
måned, hvilket du skriver i januar og kopierer.
Varmen for den totale ejendom var sidste år
10875 kr. pr. måned, og familiens lejlighed har
fordelingstallet 0,12. Formlen til beregning af
den månedlige varme er således =10875*0,12.
Det samlede á konto varmeforbrug er imidlertid
ikke endeligt fastlagt, og familien ønsker nemt at
kunne se konsekvensen af en ændring på det
samlede budget. På samme måde kan fordelings-
tallet risikere at blive ændret Vælger vi at skrive
10875 og 0,12 i hver formel, skal vi rette samt-
lige formler, når blot et af tallene ændres. Jeg til-
lader mig at gentage en huskeregel fra tidligere:
Det er direkte forkert brug af regneark at
skrive variable tal direkte i formler. De skal stå i
separate celler. Alle formler, der skal bruge en af
disse variabler, henter værdien i cellen. Ret en
variabel, og hele regnearket vil være opdateret!
Vi vil derfor oprette et område til variablerne:
1. For nemt at overskue disse nøgletal vil vi
bruge et område over regnearket
Indsæt fem rækker øverst i regnearket.
2. Skriv Forudsætninger: i A1.
3. Fortsæt indtastningen således:
Formlen til beregning af varmeforbruget skal se
ud som vist på næste billede; men vent lige et
øjeblik med at skrive den.
Jeg vil først vise dig to mere sikre metoder til
indtastning af formler. En metode med mus og
en med taster.