background image
Familiebudget
Start med Excel97DK ­ 16-09-97 ­ 21:51
16
Familiebudget
Da jeg for mange år siden første gang installe-
rede Excel, havde jeg kun en vag idé om, hvad
jeg kunne bruge det til. Alle talte om program-
met, og min nysgerrighed bød mig at prøve det.
Nåh ja, så kunne det muligvis også hjælpe mig til
at forstå, hvorfor mine penge aldrig slog til.
Da jeg så kom i gang gik det op for mig, at et
regneark ikke bare fungerer som en regnema-
skine. Pludselig kunne jeg se konsekvensen af en
forsikringsstigning på 5% samtidig med, at min
løn steg 2%, og min ældste søn begyndte at gå til
fægtning...det var blot at indtaste et par tal, og
straks var underskuddet dokumenteret.
Jeg fandt det imidlertid stærkt frustrerende, at en
opgave kunne løses på så mange måder. Hvilken
skulle jeg vælge? Er det ikke nok f.eks. at kunne
kopiere data på én måde?
Hvorfor ikke begrænse metoderne til en enkelt
med mus og en enkelt med taster?. Men på den
anden side, hvem bryder sig om at gå i en tøj-
forretning, der kun har sorte og hvide trøjer. El-
ler en restaurant, der kun har frikadeller og gule
ærter...Vi mennesker er forskellige, vi kræver
valgmuligheder. Min opgave er så at få dig til at
vælge de måder, der passer lige netop dig bedst.
Jeg har besluttet at beskrive de fleste muligheder,
mens du arbejder med en stor opgave. Derfor
finder du ikke et enkelt afsnit, der beskriver
f.eks. kopiering. Emnerne vil blive beskrevet
flere gange, ofte mere og mere detaljeret - men
altid i situationer, hvor de har relevans. På den
måde vil du både få repeteret og uddybet de
vigtigste funktioner. Det er måske sværere at slå
en enkelt funktion op, men arbejder du hæftet
igennem flere gange, er jeg sikker på at dit ud-
bytte bliver størst.
Før vi går i gang med selve modellen, er der et
par indstillinger, jeg vil have ændret.
Permanente indstillinger
Excel er "født" med en masse standardindstil-
linger. Meningen er at du selv løbende kan ændre
indstillingerne, så Excel hele tiden passer til dit
arbejdstempo og temperament.
Følg med på din egen maskine:
1. Vælg
Funktioner|Indstillinger
.
2. Blandt de mange faner skal vi først ændre
indstillingerne under fanen Rediger:
Jeg anbefaler stærkt, at følgende to felter gøres
inaktive:
1. Klik på felter Direkte redigering og Flyt
markering efter Enter med højre musknap,
for at læse hvad de betyder. Fjern det lille hak
i begge felter, for at gøre dem inaktive.
2. Tryk på
Enter
eller klik OK for at lukke
dialogboksen.
3. I filen Istandsættelse markerer du D17, og
taster
Enter
- markøren bliver stående, hvilket
gør det betydeligt lettere at læse og redigere
formler, når den indtastes.
4. Dobbeltklik på cellen. Nu markerer Excel de
celler, der indgår i formlen. Smart, specielt
når du refererer til celler, der ikke umiddel-
bart er synlige på skærmen.